Asteria

Smittet:

Ja. Hun har udviklet en form for kontrol over den elektricitet der er omkring hende. I værste tilfælde kan hun trække den ud af stikkontakterne i næsten fysisk form. Hun har dog dage, hvor hun er så træt, hun ikke kan forlade huset.
Status: Borger

Synopsis:

Alt er fryd og gammen i Erlands. Det er sådan det ser ud. Sådan ser det altid ud omkring de rige. De kaster penge efter folk, så de ikke ser igennem hullet i muren og ind til den rigtige fange bag facaden. Håret sidder pænt, det sidder altid pænt. Tøjet er smukt og dyrt, det er altid af kvalitet, selv nu da det skal købes inde fra landets grænser. Nu da Dior, McQueen og Prada ikke kan fåes længere, må de rige ty til nye designere indenfor landegrænsen. De gør dem selv store, så det virker som rigtige mærkevarer, og de skaber et brand andre ikke har råd til. Hvordan skal man ellers vide, hvem der er rige og hvem der ikke er? Er man stærkt nok flygter man. Man stjæler sin rige fars dyreste bil og krydser grænsen til Redskin, hvor man sælger dens dele, da ingen har råd til hele bilen. Man bruger pengene på en lejlighed. Den største man kan få er mindre end det kosteskab man havde i Erlands, men nok. Man føler sig mere hjemme i Redskin end nogensinde før.

 

Redskin City er varm. Redskin City lugter af os og kemikalier. Redskin City emmer af larm hele dagen lang, men om natten er den stille. Folk er trætte efter lange dages arbejde, de sover om natten, har ikke energi til at holde liv i byen om natten.

 

“Elle brænder. Hun svitser dem der ikke vil hende det godt. Rør man hende med dårlige intentioner, brænder hun på huden. Hun skinner klart for enhver med sine meninger og hun er stærk. Stærkere end nogen anden. Elle, Elle, min brændenelle”
Det kaldte han hende. Brændenelle.

​

Selvom det var hans navn, beholdte hun det efter de blev skilt. Hun ville ikke have deres tilbage, så hellere beholde hans, Morgan, det havde hun vænnet sig til og nu var det en del af hendes identitet. Selvom de ikke længere var sammen, var deres tid blevet en del af, hvem hun var og det repræsenterede det navn. Også selvom det gjorde det lettere for ham at opspore hende, hvis han ville. Det var ikke ham hun var bange for, fandt hende, men mindet om det der gik galt, var heller ikke noget hun ville konfronteres med hele tiden. Det var trods alt derfor hun var flyttet igen.