top of page

Kaldes:                                       Alder:                                              Status:                                              Faceclaim:                                           Styret af:
Young                                       28 år                                    Specialstyrke - forsker                               Sam Keeley                                          Pabber

Evan Young

Smittet: Nej

Synopsis:

D. 23 Juni 2006

Kære Aidan.

Jeg håber du har det godt og at udgravningen går som planlagt. Vi er selvfølgelig meget kede af, at du gik glip af Evan’s dimission i fredags. Du bør virkelig være stolt. Han sluttede af med et A+ i kemi/fysisk og selvom han så dumpede engelsk, så synes hans kemilærer, at vi har en virkelig dygtig søn. Det har vi også, jeg forstår godt at udgravningen er meget vigtig, men jeg ville ønske, at du var her til at opleve det samme med os.

Din kære datter har for resten skiftet stil og hovedfag på college, igen. Hun har farvet håret sort og går kun i tøj med samme kulsorte farve. Nu vil hun gerne være psykolog, selvom det virkede som om hun var så glad for at læse økonomi. Jeg er lidt bekymret for hende, for måske hele det der sorte ydre dækker over noget. Jeg tror hun savner dig. Det er også lang tid siden, vi har hørt noget fra dig. Lige meget hvad, så er vi her når du kommer hjem og vi kan næsten ikke vente. 1 år er virkelig lang tid min elskede.

Mange kys Lorelai

 

D. 5 Oktober 2008

Kære Aiden.

Jeg håber snart du kommer hjem, for du bliver nødt til at tage en snak med din søn. I dag bankede det på døren og minsandten om ikke det var politiet igen. Du kan ikke tro hvad din søn havde lavet. De, ellers meget rare politifolk, fortalte mig at han denne gang har sprunget døren op til et lagerhus for at stjæle cigaretter. CIGARETTER!? Nu er han også begyndt at ryge. Jeg kender snart ikke mine levende råd med den dreng. Jeg er bekymret for ham. Han interesserer sig ikke engang for piger ligesom andre på hans alder. Det eneste han laver, er at rende rundt med sine venner og fyre krudt af. Vi får aldrig børnebørn. Rosie har også lige fortalt at hun er lesbisk, men det holder nok ikke ret længe. I sidste uge var hun erklæret vegetar og nu er hun på stenalderkur, så det der med piger er nok kun en fase.

Nå, men nu sidder Evan i kælderen og laver et eller andet og jeg er virkelig bekymret for, at han ikke forstår straffen ved stuearrest. Du bliver virkelig nødt til at tage en snak med ham om job og ansvar, og hvad han vil. Han kan ikke blive ved med at bo herhjemme uden at lave noget Vi savner dig og håber snart du kommer hjem.

Hilsen Lorelai.

 

D. 12 Oktober 2008

Kære Aiden.

Du gætter ikke, hvad der skete tidligere i dag. Det bankede på døren, igen, og denne gang var det to meget høflige herrer fra specialstyrken, som gerne ville snakke med Evan. Først var jeg bange for, at de troede han var smittet, men det viste sig at de gerne ville rekruttere ham. De mener, at han har talent indenfor fysik halløj, du ved med alt det der kemi han roder med. De mener, at de kan bruge en med hans ekspertise. Jeg tror de hellere vil have ham på deres side, inden han bliver rebelsk og bruger hans kloge hoved og interesse for sprængstoffer imod dem. Er det ikke fantastisk? Så har han endelig noget meningsfuldt at lave. De vil gerne bruge ham i en eller anden specialstyrke. Nå, men du kender jo din søn. Han hørte kun muligheden for at eksperimentere med ting der kan sige bang og sagde ja på stedet. Er du ikke stolt af ham? Specialstyrken havde hørt om episoden i sidste uge med lageret og fandt interesse for ham. Jeg er virkelig stolt af ham. Vi savner dig og håber snart du kommer hjem.

Kærlige Hilsner Lorelai.

 

D. 2 Marts 2013

”Young, jeg har dårlige nyheder. Din mor er kommet ud for et biluheld og hun klarede det, desværre ikke. Vi sender dig selvfølgelig hjem til begravelsen” generalen så medlidende ud, så meget man nu kan, når man er skaldet og iført sort vagttøj. Der er bare noget ved det tøj, som får alle til at se bare en smule følelsesløse ud. Der stod manden nu og gjorde sit bedste, for at give sin underordnede den dårlige nyhed på en skånsom måde.

Evan nikkede og hans udtryk ændrede ikke en mine. ”Tak” svarede han i samme lidt rastløse tone som altid, og vente sig om, for at gå ind i bygningen 6 meter bag dem. Der gik ca. 10 minutter før eksplosionen gjaldede om folks øre. Han havde glemt at slukke gassen, da han tændte lighteren, og sådan gik det til, at han blev sendt tilbage til Askara med nedsat hørelse på højre øre.

bottom of page